Elevudtalelser

Elevudtalelser

Det glæder mig meget, når jeg modtager udtalelser og kommentarer fra mine elever. Jeg har samlet nogle af dem her.

TAK for de søde og rørende ord.

Selv underviser jeg også på andre skoler.

Denne dejlige udtalelse modtog jeg fra skolelederen, efter undervisning i psykologi:

 

"De sagde, at du formår at skabe et rum i klassen, hvor alle føler sig beskyttet, set og hørt.

De siger. at du mens du underviser healer dem alle. De er så glade for dig ;) "


Sanne Andersen, Skoleleder Dansk Institut for Zoneterapi

Tina H:

Da jeg startede på zoneterapeut-uddannelsen for to år siden, levede jeg mit liv som måske så mange andre.

Jeg havde et job som tog alt min tid og energi. Jeg havde ofte dage, hvor jeg følte, at jeg stod på en bus – og håbede at jeg stod af det rigtige sted. Jeg var sjældent i nuet. F.eks. når jeg var på ferie, så tænkte jeg ofte på den næste ferie som jeg skulle på. Jeg var ofte i mit hoved og sjældent i min krop.

Jeg startede på uddannelsen hos Sanne DIFZ ved et tilfælde, og det tilfælde har bidraget til, at det har været mit livs udviklingsrejse.

Jeg er dybt taknemmelig for at have mødt Sanne som er et meget kærligt, omsorgsfuldt og empatisk menneske. Dertil er hun meget engageret i os som elever, og hun har en meget stor faglighed og passion for zoneterapeutfaget, hvilket hun er super god til at få formidlet til os elever.

Nu er jeg ved at være ved vejs ende for nu på min udviklingsrejse og jeg er kommet hjem i mig selv.

Jeg er blevet god til at lytte til min krop, nyde mit liv og være i nuet. Dertil har jeg fået en fantastisk rygsæk med alverdens hjælpemidler for at passe på mig selv som behandler – så jeg nu er klædt godt på til at kunne behandle andre mennesker til at få det godt.

Så kort og godt: Tusinde tak til Sannes for hendes fantastiske uddannelses sammensætning, så jeg nu bliver en holistisk Zoneterapeut.

Tak for at have vist mig vejen i dette fantastiske erhverv, som indeholder så megen visdom.

Det har været mit livs rejse, som har givet mig en indre ro og en ny måde at anskue mit liv på.



Marianne:

At tage en uddannelse hos Sanne har for mig, været som at begive mig ud på en livslang rejse.

Jeg havde ikke nogen anelse om, hvor omfattende denne rejse ville blive.

Verden, jeg rejser i, bliver hele tiden større, men er altid med afsæt i det solide fundament, jeg har fået dannet gennem min uddannelse hos Sanne.

Hver gang jeg står overfor en ny uddannelse eller ny udfordring, bliver jeg mindet om, hvor heldig jeg er med lige præcis den bagage, jeg har fået med mig.

Jeg rejser stadig, og dette med den bedste rygsæk fyldt med faglighed og høj etik pakket nænsomt og kærligt sammen med Sanne, med lige nøjagtig de redskaber jeg har brug for.

Når jeg ser tilbage på min uddannelses tid hos Sanne er det med stor glæde og taknemmelighed. Sanne er et særligt væsen, man ikke møder mange af og hun er aldrig nærig med sig selv.

Når jeg ser på min uddannelse og Sanne, kan jeg bedst sammenligne det med et maleri, der skal ses på afstand. Det er fyldt med smukke detaljer, men de mange detaljer og lag i billedet bliver smukkere og smukkere jo størrere ens perspektiv bliver.

Af hjertet tak for dig og det du giver, Sanne.

 

Ditte Stevn:

Det har været et stort privilegium, at studere zoneterapi ved Dansk institut for Zoneterapi. Ikke kun fordi jeg føler jeg har fået den allerbedste og mest grundige uddannelse, men også fordi det har givet mig en fantastisk personlig udvikling.

Når mottoet er, at man ikke kan hjælpe sin klient længere end man selv er, må man forvente en hvis form for selvransagelse, men det har været en hel rejse, hvor jeg er blevet udfordret til at finde ind til mig selv og udvikle mig selv. Hele rejsen har været krydret, med et højt fagligt niveau, hvor der ikke er blevet gået på kompromis med kvaliteten.

Det har været en fantastisk, men også hård rejse. Det er ikke altid sjovt at lære alle sine egne sider at kende, og nogle gange har jeg følt at hverken modet eller intellektet ikke rakte – men heldigvis har jeg haft Sanne ved roret og hun har ledt mig igennem med den rette mængde af hårdhed, tålmodighed og kærlighed. Tak.

Dorthe Lindegaard:

Sanne Andersen er ikke blot en brand dygtig underviser ved Dansk Institut for Zoneterapi. Hun er en mentor og en ildsjæl for zoneterapien med stor rumlighed og hjerte.

Det har været to helt fantastiske år, der har givet mig en stor faglig pakke og færdigheder, men det har også været en personlig rejse. Sanne har den fineste fornemmelse for udvikling potentiale både fagligt og personligt samtidig med hun formår formidlingens kunst.

Hvad det betyder at have taget denne uddannelse hos Sanne er rigtig svært for mig at sætte ord på. Dybeste Taknemmelighed må være det der forklarer det bedst. At stå nu med et solidt håndværk, tusindvis af skridt længere i min personlige udvikling. Og nu med muligheden for selv at kunne hjælpe andre og se mine klienter få det bedre. Det fylder mig op med stor indre glæde og taknemmelighed. En taknemmelighed, der falder tilbage på Sanne og uddannelsen og har gjort det muligt, at jeg står hvor jeg gør i dag.

Kvinde 39 år - Aalborg:

Jeg startede på Dansk Institut for Zoneterapi oktober 2015 og jeg var på dette tidspunkt, slet ikke klar over alt det gode der ventede mig og alt det jeg skulle vokse på de dejligste og lærerige 2 år.

Jeg valgte uddannelsen på skolen, da jeg selv året forinden var startet op i behandling hos Sanne Andersen. Jeg mærkede på egen krop alt det gode zoneterapien gør for krop og sjæl, og skulle det være, skulle det være ved Sanne.

Jeg har i de 2 år lært så meget omkring mig selv og det har gjort, at jeg i dag og i en hvilken som helst situation står stærkere og er mere solidt plantet på jorden.

Jeg giver mine varmeste anbefalinger til Dansk Institut for Zoneterapi - Sanne Andersen.

Louise:

Det har været en faglig og personlig spændende og lærerig uddannelse.

Jeg føler, at jeg har fået en meget dybdegående indsigt i selve håndværket zoneterapi, herunder forståelse og anvendelse af Traditionel Kinesisk Medicin.

Derudover har jeg også fået en masse viden omkring kost og kosttilskud, biopati samt andre behandlingsformer som meridianmassage og øreakupunktur. 

Sanne har med sin store viden og indlevelse åbnet mange døre, og min udfordring var så at finde ud af

hvilken vej eller veje jeg skulle gå.

Sanne er en dygtig underviser, der med sin tålmodighed og nærvær formår at få alle med uanset,

hvor man er henne personligt og fagligt.

Læs også lige denne dejlige elevudtalelse:


👣 Det er slet ikke til at forstå jeg snart er færdig. Den 1 Juli er der kun 3 mdr tilbage til jeg kan kalde mig RAB godkendt zoneterapeut. Det er slet ikke til at forstå.

Det er både fantastisk, men også vemodigt. Aldrig har jeg mødt en underviser som Sanne Andersen, der formår at rumme, rykke og opbygge sine elever som hun gør. Hun har stykket en mind blowing uddannelse sammen ved Dansk Institut for Zoneterapi, som samtidig er bred, kniv skarp, dybtegående og professionel. Som er den, jeg er heldig at tage. Jeg er så evigt taknemmelig over, at det var her jeg endte. Jeg har fået så mange redskaber med i tasken, til bedst mulig at kunne hjælpe mine klienter. Så jeg ikke bare er behandler. Men en holistisk behandler, der ser på mennesket i sin helhed. Fysisk, psykisk og sjælelig.

Jeg er glad, taknemmelig og stolt over den uddannelse jeg snart er færdig med og hvor jeg er endt. Jeg kommer til at savne undervisningen helt vildt, men heldigvis kommer der løbende kurser jeg kan glædes over at tage.

Er fyldt af taknemmelighed, der måtte ud. ❤ 👣 Dorthe

Zoneterapeut .... hos os ikke kun en uddannelse

Informationsmøde til zoneterapeut uddannelsen i Aalborg
Zoneterapeut hos Dansk Institut for Zoneterapi i Aalborg