Elevudtalelser

Dansk Institut for Zoneterapi

Uddannelser & Kurser

Aalborg Zoneterapeutskole

Elevudtalelser

Det glæder mig meget, når jeg modtager udtalelser og kommentarer fra mine elever. Jeg har samlet nogle af dem her. TAK for de søde og rørende ord.

Ditte Stevn:

Det har været et stort privilegium, at studere zoneterapi ved Dansk institut for Zoneterapi. Ikke kun fordi jeg føler jeg har fået den allerbedste og mest grundige uddannelse, men også fordi det har givet mig en fantastisk personlig udvikling.

Når mottoet er, at man ikke kan hjælpe sin klient længere end man selv er, må man forvente en hvis form for selvransagelse, men det har været en hel rejse, hvor jeg er blevet udfordret til at finde ind til mig selv og udvikle mig selv. Hele rejsen har været krydret, med et højt fagligt niveau, hvor der ikke er blevet gået på kompromis med kvaliteten.

Det har været en fantastisk, men også hård rejse. Det er ikke altid sjovt at lære alle sine egne sider at kende, og nogle gange har jeg følt at hverken modet eller intellektet ikke rakte – men heldigvis har jeg haft Sanne ved roret og hun har ledt mig igennem med den rette mængde af hårdhed, tålmodighed og kærlighed. Tak.

Dorthe Lindegaard:

Sanne Andersen er ikke blot en brand dygtig underviser ved Dansk Institut for Zoneterapi. Hun er en mentor og en ildsjæl for zoneterapien med stor rumlighed og hjerte.

Det har været to helt fantastiske år, der har givet mig en stor faglig pakke og færdigheder, men det har også været en personlig rejse. Sanne har den fineste fornemmelse for udvikling potentiale både fagligt og personligt samtidig med hun formår formidlingens kunst.

Hvad det betyder at have taget denne uddannelse hos Sanne er rigtig svært for mig at sætte ord på. Dybeste Taknemmelighed må være det der forklarer det bedst. At stå nu med et solidt håndværk, tusindvis af skridt længere i min personlige udvikling. Og nu med muligheden for selv at kunne hjælpe andre og se mine klienter få det bedre. Det fylder mig op med stor indre glæde og taknemmelighed. En taknemmelighed, der falder tilbage på Sanne og uddannelsen og har gjort det muligt, at jeg står hvor jeg gør i dag.

Kvinde 39 år - Aalborg:

Jeg startede på Dansk Institut for Zoneterapi oktober 2015 og jeg var på dette tidspunkt, slet ikke klar over alt det gode der ventede mig og alt det jeg skulle vokse på de dejligste og lærerige 2 år.

Jeg valgte uddannelsen på skolen, da jeg selv året forinden var startet op i behandling hos Sanne Andersen. Jeg mærkede på egen krop alt det gode zoneterapien gør for krop og sjæl, og skulle det være, skulle det være ved Sanne.

Jeg har i de 2 år lært så meget omkring mig selv og det har gjort, at jeg i dag og i en hvilken som helst situation står stærkere og er mere solidt plantet på jorden.

Jeg giver mine varmeste anbefalinger til Dansk Institut for Zoneterapi - Sanne Andersen.

Læs også lige denne dejlige elevudtalelse:

 

👣 Det er slet ikke til at forstå jeg snart er færdig. Den 1 Juli er der kun 3 mdr tilbage til jeg kan kalde mig RAB godkendt zoneterapeut. Det er slet ikke til at forstå.

Det er både fantastisk, men også vemodigt. Aldrig har jeg mødt en underviser som Sanne Andersen, der formår at rumme, rykke og opbygge sine elever som hun gør. Hun har stykket en mind blowing uddannelse sammen ved Dansk Institut for Zoneterapi, som samtidig er bred, kniv skarp, dybtegående og professionel. Som er den, jeg er heldig at tage. Jeg er så evigt taknemmelig over, at det var her jeg endte. Jeg har fået så mange redskaber med i tasken, til bedst mulig at kunne hjælpe mine klienter. Så jeg ikke bare er behandler. Men en holistisk behandler, der ser på mennesket i sin helhed. Fysisk, psykisk og sjælelig.

Jeg er glad, taknemmelig og stolt over den uddannelse jeg snart er færdig med og hvor jeg er endt. Jeg kommer til at savne undervisningen helt vildt, men heldigvis kommer der løbende kurser jeg kan glædes over at tage.

Er fyldt af taknemmelighed, der måtte ud. ❤ 👣 Dorthe

Informationsmøde til zoneterapeut uddannelsen i Aalborg
Zoneterapeut hos Dansk Institut for Zoneterapi i Aalborg